Laboratoire d´Analyses Médicales Roman Pais, 11, rue Seutin, 1400 Nivelles
HEMATOLOGI
Sedimentationrate
Hæmoglobin
Hæmatocrit
RBC (Erythrocytes)
MCV
MCHC
MCH
WBC (Leucocytes)
Differential Leukocyte count
Neutrophils
Lymphocytes
Monocytes
Eosinophils
Basophils
Platelets count
Vitamin B12
Folate erythrocytaire
Ferritin
RENAL FUNCTION
Uric Acid
Urea
CARBOHYDRATE METABOLISM
Glucose
Insuline
HYDRO-MINERALBALANCE
Sodium
Potassium
Erytrocytair Magnesium
25-Hydroxy-Vitamin D
LIPID METABOLISM
Triglycerides
Total Cholesterol
HDL cholesterol
LDL Dholesterol (calculated)
Cholesterol/HDL-C
ANTIOXYDANT STATUTE
Vitamine E
Vitamine E/Chol
Vitamine A
Selenium
Zine
ENDOCRINOLOGY
TSH
T3 free
T4 free
Thyroid antibodies
Ab to thyroglobulin
Anti-TPO
Cortisol (8h)
Transcortine
Cortisol free (8 AM)
FSH
Estradiol
Progesterone
Testosterone
Testosteron free
Testostérone liée
S.H.B.G.
Androstanediol-glue
DHEA sulfate
Somatomedin-C (IGF-1)
IGFBP-3
IGFBP-3/IGF1
URINANALYSIS
Iodine
Iodine (24h)
Urinary volume (24h)
Creatinine
Potassium
Sodium
Calcium
Magnesium
Phosphorus
URIN ENDOCRINOLOGY
T3
T4
Cortisol libre
17-ketosteroids chromatography
Androsterone
Etiocholanolone
DHEA
11-Keto-androsterone
11-Keto-etiocholanolone
11-OH-androsterone
11-OH-etiocholanolone
Total 17-Ketosteroids
Pregnanediol
Pregnantriol
17-OH steroids-chromatography
Tetrahydrodeoxycortisol
Tetrahydrocortison
Tetrahydrocortisol
Allo-tetrahydrocortisol
Total 17-OH-steroids
Aldosterone
Growth hormone
6-sulfatoxy-melatonin
URIN TOXICOLOGY
Nickel
Chrome
Mercury
Lead
Coalt
THERAPEUTIC MONITORING
CEA
Først skal vi dog lige til de forskellige former for stofskifte / immunsygdomme
for at forstå hvad der sker.
Vi starter med højt stofskifte som ofte viser sig at være immunsygdommen Graves ( Tidligere kaldt Basedow)
Når man får højt stofskifte er kroppen på mange måder ulidelig - Den fører ofte mange ting med sig - som Neuropati ,Nervebetændelse , Diarre, Hastigt vægttab, alle former for allergier , voldsom hjertebanken en, Dobbeltsyn , feber og alskens andre ting.
jeg kan ikke lade være med at indsætte dette link for det beskriver så udemærket det helvede man er i mens det står på http://www.nyvej.dk/mortensen/graves.htm - her står :
Mortensens!
At leve med Graves og Basedow Af Erik Mortensen Indsigt Jeg var ikke bange, men nærmest forundret. Jeg husker at jeg tænkte, ”nu er det sket”. Jeg kan ikke have været i besiddelse af skyggen af sund fornuft, for jeg angrede ingenting, så ikke livet passere revy for mit indre blik, ej heller tænkte jeg på mine kære. Fuldkommen paralyseret sad jeg der i min lænestol og formåede ikke engang at ringe efter hjælp. Nogle minutter senere gik pulsen ned i et nogenlunde normalt leje, jeg kunne slappe af og generobre evnen til at ræsonnere. Jeg havde lige oplevet mit hjerte gå fuldstændigt amok. Denne oplevelse opstod som følge af et endnu ikke indreguleret for højt stofskifte,Graves Sygdom eller Basedow. Jeg nævner hændelsen, fordi den satte døden i perspektiv. Døden var slet ikke implementeret i min verden på dette tidspunkt. Som 44-årig må man antage, at man er i besiddelse af en vis mængde usårlighed, ganske som man troede da man var yngre. Jeg havde det jævnt dårligt på det tidspunkt, men jeg vidste ikke, at det værste slet ikke var overstået, og at jeg senere kun ønskede at slippe væk fra denne svøbe der havde taget bolig i min krop. Senere overvejede jeg, at den eneste rationelle måde man kunne flygte på med en sygdom af denne art, var simpelthen ved at terminere forholdet mellem mig og livet – at dø. Jeg skulle dog blive klogere. Erfaring Tre år senere, rig på erfaring i alle facetter omkring denne sygdom, kan jeg konstatere, at jeg har ændret syn på mange ting. Før jeg blev syg havde jeg den indstilling at man tog på arbejde selvom man egentlig ikke var i stand til det. Jeg havde ikke så meget til overs for folk som lagde sig syge med lidt snue, kun et brækket lårben kunne retfærdiggøre at man tog nogle fridage. Min verden var firkantet og sort/hvid, men jeg vidste ikke bedre. Jeg anede ikke, at menneskers adfærd kunne være styret af en allerhelvedes dårlig dag – på grund af en sygdom. Jeg husker en kollega, som over to omgange blev behandlet for kræft og gik på arbejde medens han var i kemoterapi. Jeg kunne ikke forholde mig til det, syntes et eller andet sted at det var stærkt, men jeg vidste ikke i hvilken udstrækning han led alle helvedes kvaler, trods det faktum, at han lugtede ganske forfærdeligt af stoffet han var blevet pumpet fuld af, og at jeg blev helt dårlig ved at være i samme rum som ham. Senere følte jeg på egen krop hvad det vil sige at være helt ude på overdrevet og miste grebet af tømmerne der holder livets heste i ave. Da to år var gået indså jeg langt om længe, at der ikke var noget at gøre, jeg var nødt til at strække våben og acceptere tingenes tilstand. Jeg havde hidtil kategorisk nægtet at være syg, hvilket for min omgangskreds nok har virket fuldkommen tåbeligt, for alle og enhver har kunnet se, at den var helt gal. Men jeg levede og åndede i det forfængelige håb, at der var en minimal chance for at blive helbredt på en eller anden måde. I processen glemte jeg, at der eksisterer andre end mig selv i denne verden. Det føles godt at sige det, mindre godt at erkende det. De to år er mere eller mindre revet ud af min bevidsthed, forløbet var en lidelse afKristuske dimensioner, men alligevel underligt distanceret. Fysisk led jeg af mystiske symptomer som jeg ikke kunne finde nogen beskrivelse af nogen steder. Psykisk var jeg helt nede og orkede faktisk ikke andet end at sidde i min lænestol. Arbejdet var den eneste redning i den periode, men jeg græmmes når jeg tænker på hvad min familie, venner og kolleger har måttet finde sig i. Jeg forsøgte at holde modet oppe ved at påtage mig en adfærd som slet ikke kunne spejles i hvad jeg følte indeni. Når jeg var sammen med andre mennesker, grinede jeg og pjattede, men når stuen lukkede sig sammen om mig, kom reaktionen: Jeg klappede sammen som en karklud og drev ind i en tåge. Min bedste ven var lænestolen og jeg slap den kun for at gå på arbejde og ordne de huslige pligter - men kun de mest nødvendige. Optakten Jeg mistænker alderen omkring først i tyverne for at være starten på alt dette. Jeg var ofte humørsyg og irritabel, men ikke værre end andre med samme personlighed som jeg. Søgning på hjælp ud af denne tilstand lykkedes aldrig helt. Havde jeg på det tidspunkt vidst at røde håndflader, konstant dump hovedpine og et hævet øjenlåg betød noget ildevarslende, havde jeg nok disponeret anderledes. Jeg havde nok også reageret anderledes ved den halvårlige blodtapning på hospitalets ambulatorium, hvor jeg fik meddelelse om at der var for mange hvide blodlegemer i mit blod. Jeg havde nok slået i bordet hos min læge der afviste min forespørgsel med "influenza". Årene gik, og der var ingen ændring på tilstanden, som jo trods alt var til at leve med. Jeg lignede jo stort set alle andre mennesker, skønt lykkepiller gjorde det muligt at bevare facaden udadtil. Hvad jeg ikke vidste var, at denne medicin desværre skulle vise sig at skjule tydelige symptomer på for højt stofskifte. En dag hævede øjenlåget mere end sædvanligt, og jeg fik en henvisning til øjenlæge, der først forklarede det med et stik fra en bi, men som dog senere anviste mig til undersøgelse på øjenklinik. Synet blev testet uden at der blev fundet noget, skønt jeg led af dobbeltsyn i perioder. Kun en lægekandidats snarrådighed reddede mig fra yderligere frustrationer, og jeg blev sendt til blodprøve på enendokrinologisk klinik hvor det kunne konstateres, at stofskiftet var let forhøjet. Man ville dog ikke behandle det, men nøjedes med at tilbyde behandling med binyrebarkhormon for det hævede øje. Tilstanden blev umærkeligt værre, øjenlåget hævede mere og mere, jeg fik også svært ved at koncentrere mig og jeg opdagede for første gang, at jeg havde en pumpe midt i brystkassen – mit hjerte kunne finde på at banke helt vildt hurtigt. I frustration kontaktede jeg en akupunktør der, uden at vide det, startede en lavine i min krop. Det var noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet. Jeg kommer til at tænke på filmserien "Alien" hvor uhyrerne tvinger sig adgang ud af ofrenes brystkasser. Knap så slemt, men slemt nok endda. De klassiske symptomer på for højt stofskifte indtraf samtidigt: Høj puls, sitren, tynd mave, intolerans over for varme, sult. Det er således min pligt at advare mod inkompetente alternative behandlere der ikke ved hvad de har med at gøre.
Behandlingen
En ny omgang hos endokrinologen gik ud på at dæmpe stofskiftet medThycapzol, hvilket ikke lykkedes særlig godt, for stofskiftet svingede op og ned, og det var nærmest umuligt at styre med faste doser. Lægerne forstod ikke mine klager over indsovningsproblemer, tinitus, ondt i brystet på grund af det hårdtarbejdende hjerte, uro og smerter i benene, koncentrationsbesvær, depression, hævede og sviende øjne, generel dårlig livskvalitet. Lægerne sendte mig, vel i bar desperation, til hjerteafdelingen, psykiater m.m. Der var ikke meget at le ad i den periode, for i min tilstand var jeg ikke i stand til at argumentere og har nok derfor været lidt fjendtlig. Jeg forstod dog aldrig hvorfor der ikke var en behandling der kunne lindre symptomerne, der næsten ikke var til at udholde. Behandlingen var ikke nogen succes. Lægen foretog en radikal beslutning: Stofskiftet skulle drosles ned til nul med Thycapzol og hæves til noget nær normal med Eltroxin. Jeg skal være ærlig og sige, at denne beslutning rystede mig og jeg nægtede at følge den. Det forlængede desværre processen, men miséren opstod kun som følge af, at jeg havde misforstået lægen. Jeg troede hun mente, at stofskiftet i princippet skulle fjernes og det nægtede jeg at gå ind på, for jeg havde også i den lange sygdomsperiode oplevet at stofskiftet var for lavt, og denne tilstand er om muligt endnu værre end når stofskiftet er for højt. Enden på det blev selvfølgelig, at jeg accepterede behandlingen og at jeg indgik i den over tre år i stedet for den normale periode på to år. Af det kan man lære, at hvis ikke lægen har evnen til at kommunikere - og lytte - så er man på herrens mark Et meget kendetegnende element i mit sygdomsbillede er, at der går meget lang tid for kroppen at vænne sig til en ny behandling. Jeg tænker, at det tog et års tid før den nye behandling fik mig ind på en nogenlunde tålelig tilværelse hvor jeg fik overskud til at titte op over en imaginær kasses kant, og få et indtryk af et normalt fungerende liv. Dette var et vendepunkt. Jeg havde levet i mit eget helvede så længe, at jeg ikke syntes, at der var nogen redning ud af den, men nu kunne jeg populært sagt se lys for enden af tunnelen.
Af erfaring vidste jeg, at homøopatisk medicin i forbindelse med en vegatest er en fremragende metode der afholder behandleren fra at fejldiagnosticere. Det er ens egen krop som fortæller en maskine hvad der er galt. Jeg var kommet til et punkt hvor jeg vidste, at jeg ville kunne mærke hvis behandlingen virkede. En dame i Roskilde fik jobbet og fandt selvfølgelig en masse der skulle rettes op på. I dag er situationen den, at alle disse mystiske symptomer, som jeg gik og døjede med, er minimeret i betragtelig grad. Jeg falder hurtigere i søvn, forholdet til omgivelserne på det sociale plan er blevet anseeligt bedre, kulden og uroen i benene er på retur, hævelsen i mine øjne er faldet en anelse. Der er stadig sorte dage, men de er til at leve med.
I dag Af uransagelige grunde er det høje stofskifte nu ændret til at være for lavt. Jeg skal ikke kunne sige om det er besøgene hos den alternative behandler der er årsag, men uanset hvad, så er et lavt stofskifte at foretrække frem for højt idet man ikke mere lever i truslen om at få fjernet halvdelen af skjoldbruskkirtlen. Jeg får Eltroxin og er i stadig kontrol fordi tallene svinger og det mærkes omgående.
I de år der er gået, er efterretningerne væltet ind i min hukommelse og har ventet på at blive nedskrevet. Fortvivlelsen over ikke at være i stand til, eller ikke have haft energien til at gøre det medens bølgerne gik højest, har været stor. Jeg er derfor glad for at kunne dele mine tanker med dig der læser dette. Er du patient, vil jeg ønske dig al mulig held og lykke og rigtig god bedring - jeg ved hvordan du har det. Er du pårørende, vil min historie måske give dig inspiration til at give den omsorg der er nødvendig for at din kære får et nogenlunde godt liv.
Erik Mortensen Læger er folk der giver medikamenter, som de ved lidt om, til at helbrede sygdomme, de ved mindre om, til mennesker, som de intet ved om. Francois de Voltaire |
For det høje stofskifte er man nødt til at nedsætte det så det kører normalt det gør man ofte med radioaktivt jod eller bortfjernelse af skjoldbruskkitlen - det betyder at fra højt stofskifte går man nu ned og har lavt stofskifte . hvilket for mange midlertiddigt kan føles som en befrielse - indtil mange andre symptomer støder til . men med forhøjet stofskifte er det ikke et valg man har - TSH som er et hormon hjernen udskiller der fortæller om kroppen mangler mere stofskiftehormon - skal ned og helst i en fart - faktisk er det en ret farlig tilstand at være i fordi hjertet bliver umådelig slidt over konstant at være på overarbejde - jeg havde selv forhøjet stofskifte i over et år før det skiftede over til lavt - og kroppen er voldsomt angrebet på alle måder .
Lavt stofskifte er en lidelse hvor Hashimotos er en sygdom - forskellen på disse 2 er stor - og jeg vil kort forklare dig hvordan så du ved hvordan du skal tage fat på det .
den forenklede version af forskellen er således
symptomer på alm lavt stofskifte der idag i lægeverdnen betegnes som en lidelse :
1. vage symptomer, som din læge og du mener er en normal del af livet, som træthed, morgen-træghed, stress - mild depression
2. Har du problemer med din hukommelse, koncentration og overblik?
3. Har du udviklet tør hud, "fiskehud", "dej-agtig" hud?
4. Har du væskeophobninger i ansigtet, hænderne, fødderne?
5. Har din fordøjelse permanent ændret sig "uden grund", og uanset hvad du gør og spiser, plages du af forstoppelse og oppustethed, afbrudt af lejlighedsvis "løs mave"?
6. Er dit kønsliv ikke, hvad det plejede at være?
7. Er dine hænder og fødder kolde hele tiden?
8. Fryser du uanset påklædning i flere lag og uanset årstiden?
9. Er dit hår tyndet ud, er fladt og glansløst?
10. Er din stemme (eller er ved at være) grov og hæs?
11. Er dine negle forandrede/fortykkede/rillede/skøre?
12. Har du mistet madlyst, eller har du udviklet decideret madlede?
13. Er dit kolesteroltal højt?
14. Har du problemer med at holde vægten, tabe i vægt eller har du taget på i vægt over tid (nogle år?) "uden grund"?
15. Lider du af depression uden grund, og/eller angst?
16. Lider du af voldsomt PMS eller har du problemer med at blive gravid?
17. Har du muskelkramper og muskelsmerter eller muskelsvaghed?
18. Siger udtrykket "hjernetåge" (brain fog) dig noget?
19. Siger udtrykket "initiativløshed" dig noget?
20. Har din stress-tolerance forandret sig "uden grund"?
21. Er du blevet sårbar og nærtagende uden at du kan forklare/forstå hvorfor du har forandret dig?
22. Savner du dine venner, men orker ikke besøge eller invitere dem?
dette er lavt stofskifte
Men med Hashimotos thyreoiditis er det en del anderledes for Hashimotos er en immunsygdom hvor kroppen angribes - man kan sige du er i krig med dig selv - og vil være det altid så det gælder om at få taget kontrol over sygdommen .
Antistoffer i kroppen skal egentlig være the good guys -og bekæmpe infektioner og sørge for at sygdomme bekæmpes - når immunforsvaret er gået i stykker så tager disse anti stoffer fejl af venner og fjender og begynder at bekæmpe kroppens organer - man kan meget tydeligt se det på skjoldbruskkitlen der langsomt nedbrydes og når angrebet har stået på længe nok så går man over og bliver stofskifte syg .
så her burde man i lægeverdenen behandle immunforsvar og stofskiftet - desværre er det sådan i dag at man kun behandler stofskifteproblematikken .
men både graves og Hashimotos patienter har ofte store hormon / vitamin & mineral mangler der gør at immunforsvaret ikke kan få den ro det skal have .
Medfødt dårligt stofskifte : er en arvelig tilstand - som begynder i fosterstadiet - nu er man i danmark begyndt at teste børn for stofskiftet i en såkaldt PKU test - : Babyen skal have et lille prik i hælen til en blodprøve. Den skal analyseres for medfødte lidelser: stofskiftesygdomme, toxoplasmose (haresyge) og så videre. Hvis sygdommene konstateres, kan de behandles straks, og baby slipper formentlig uden mén. Hvis de ikke opdages, kan visse sjældne stofskiftesygdomme give barnet alvorlige handicap eller ligefrem koste det livet. PKU-testen er et tilbud. Du kan vælge at sige nej tak..
Dog skal det siges at den ikke er helt så nøjagtig men mange børn opfanges allerede der - heldigvis .
er det medfødt er der en del karakteristika ( i følge thierry hertoghe Md som er en af dem der ved mest om stofskiftet)
den klassiske stofskiftesyge har ; lav vækst , kort statur, platfodet , brede skuldre, lille barm ( hvis det er en kvinde ) hypermobil , misdannelser på kroppen, og har problemer med motorikken ( kluntet )
congenital hypothyroidismwww.indianpediatrics.net/feb2007/feb-144-147.htm
stofskifteproblemer kan komme uden varsel - i form af det man kalder en thyroid storm - hvor der pludselig frigives en masse stofskiftehormon på en gang - denne tilstand er livstruende og kræver øjeblikkelig lægehjælp - her kan læses lidt om denne tilstand
http://www.webmd.com/a-to-z-guides/thyroid-storm-topic-overview
Eller komme langsomt med små symptomer af gangen - typisk hashimotos forløb - det kan f.eks være at du får svært ved at gå op af trapper, har kronisk blærebetændelse, får galdesten , dehydrerer nemt , eller blot altid er træt - små tegn men ikke regner for noget særligt .
Årsagerne til alle disse sygdomme er mange :
men en af de værste er jodmangel - i danmark tilsættes der jod til vores bordsalt - så folk regner ikke med at de mangler jod . ikke ret mange ved hvad jod gør ved os - men mange ved det er nødvendigt at have i vores krop .
problemet med bordsalt tilsat jod er at det ofte smadrer vores stofskifte - og så er problemet ellers igang . desværre måler lægen ikke for jodmangel når patienten med lavt eller højt stofskifte står og skal have hjælp
men der er lavet undersøgelser world wide der viser at mange patienter med Graves og Hashimotos . rent faktisk ikke har noget jod i kroppen og dette udløser så sygdommen .
infektioner der ikke blev ordenlig behandlet har en stor del af grunden - og det samme med traumer da kroppen derigen kommer på overarbejde - den stresses og frigiver en masse adrenalin - for det er jo alt dette kroppen har lært gennem tusindvis af år .
.
leaky gut som jeg senere vil komme nærmere ind på
borrelia som jeg også vil komme en del ind på .
men den største synder er dog graviditet hvor kroppens hormoner er på dyb overarbejde men mere om alle disse ting senere hen .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar